
Herringløse-Hvedstrup
Portalen
Herringløse Idrætsforening har eksisteret siden 1944 og holder stadig fanen højt.
Idrætsforeningen tilbyder hvert år et fast udvalg af aktiviteter for alle aldersgrupper. Hver uge er der børnegymnastik for de mindste samt hockey og zumba/step for sognets mænd og kvinder. En gruppe borgere har stiftet fritidsfællesskabet 'Aktive Pensionister' i foreningens regi og mødes hver uge for at spille 'bedstevolley', petanque, dart, bobspil eller bordtennis samt for at få en snak om løst og fast.
Foreningen udlejer også baner til brug for badminton og bordtennis.
Endelig driver foreningen et motionsrum med løbebånd, cross-trainer, motionscykler, romaskine, træningsbænke, vægte og bolde, der kan benyttes af alle aldersgrupper på alle døgnets tider.
Ud over de ugentlige aktiviteter afholder foreningen arrangementer, som ikke kun foreningens medlemmer men alle sognets borgere kan deltage i, herunder en årlig fastelavnsfest.
Foreningen benytter faciliteterne på Herringløse skole (gymnastiksal, omklædningsrum, motionsrum og boldbaner.
HIF har eksisteret i over 60 år - læs lidt af historien her